Søndag morgen i Kathmandu

Stik mod normalen fatter jeg nu pennen – dvs. mobilen som jeg skriver dette på - og nedfælder morgenens oplevelse, mens den er frisk som en Grøn Tuborg fra kolonnen inden der sættes kapsel på (altså MEGET FRISK).

Morgenen har ganske enkelt været forrygende på sin egen stille måde.

Jeg har intet lavet andet end at daldre rundt... Dvs. jeg dalrede ned og fik en friskpresset morgenjuice på den meget lokale frugtbar omkring 6 am.

Det at drikke en morgenjuice her er faktisk lidt af en præstation - og her tænker jeg ikke på tidspunktet. JEG TÆNKER PÅ SELVE DET AF FÅ DET NED!

Præstationen består i at man først begiver sig igennem omgivelser, der er så ufatteligt ulækre (lugt, syn, substans og alle andre dimensioner af ulækkerthed) at man mentalt skal befinde sig i et hul for at kunne fordøje noget som helst.

For efter nattens regn er gaden uden for Ganesh Guest House en stor grød af mudder, halvråddent affald, kolort og menneskepis, der stinker helt ubeskriveligt rædselsfuldt og får tårerne frem i øjnene. Dette skyldes ikke mindst at køer, hunde og høns roder om kap med de allerfattigste nepalesere efter Guderne ved hvad.

I denne most må man så hoppe fra sten til sten for at undgå at placere sine pedaler midt i det hele.

Alene tanken om denne splat mellem tæerne giver mig koldsved. Naturligvis gled jeg på røven og nåede kun lige med nød og næppe - samt rækværket til nabo guest houset - at undgå at sætte mig pladask i det hele. Og naturligvis skete det hele lige foran tre lokale early birds der sad og delte en smøg.

De fik noget at tale med vennerne om resten af dagen :-).

Kampen med mudderet er et kæmpe problem - men ikke det eneste. Hertil skal lægges en helt ubeskrivelig hosten, hakken og spytten fra alle omkring en. Rig som fattig stilig som lapset, mand som kvinde, ung som gammel - ALLE spytter!

De mest ulækre og slimede klatter flyver om ørerne på en. Det havde jeg ganske enkelt glemt (eller fortrængt) siden vores første besøg i 2000.

Så derfor er det STORT overhovedet at kunne overtale de muskler, der allerhelst vil tømme mavesækken, til at reagere omvendt - at synke!

Frisk juice eller ej!

Men jeg kom igennem det hele let i låget og storsmilende, men med en stærkt beskadiget muskel i højre inderlår på grund af min affalds-mudderpøl-badutspringeri.